Hus og have / Projekt forhave

Projekt forhave

Billede fra salgsopstilling (2010)
 
Billede fra april 2011
 
Sådan så forhaven ud da vi købte huset. Lidt for kedeligt og gammeldags, men man kunne da leve med at se på alle de sten et par år, så ville vi lave noget nyt. Så lang tid gik der ikke, for sommeren 2012 havde vi vandskade i kælderen, det væltede ind med vand gennem soklen.
Læs mere om skybruddet 28. juli 2012 klik HER og HER
 
 
Væggen i kælderen tog ret meget skade af alt det vand
 
Vi skulle uanset hvad have en ny forhave da det ikke var som vi ville have det, vi havde bare ikke lige regnet med det skulle være det første projekt. Det viste sig så at der under alle de små sten i hele forhaven lå presseninger OVERALT, og endda med fald ind mod huset. Så når det regnede løb alt vandet ind til soklen.
 
Her ses hvordan presseningerne var gravet ned under stenene i hele forhaven (ca. 120 kvm) Så det var ret meget vand der kunne ligge der.
 
 
Så der skulle gøre noget, ejerskifteforsikringen dækkede heldigvis vha den dækning der hedder "skader på huset pga terrænforhold". Et var at faldet på belægningen var ind mod huset, men at man så har gjort det værre ved at lægge presseninger ud, det er jo utrolig dumt. De havde heller aldrig hørt om noget lignende før. Hvis der skulle have være lagt noget under de op til 20 cm. strandsten, så skulle det have været fiberdug.
 
Så måtte projektet i gang.
Vi skal have gravet alle de ufattelig mange sten væk, kørt jord væk, og have terrænudlignet så der kommer fald væk fra huset. Tagrenden skal justeres og nedløbsrøret skal flyttes, så der kan blive plads til en ny og større trappe. Der skal graves en regnvandsskinne ned, flyttes nogle kloakrør og laves klar til el til diverse havelamper.  Så skal der bygges nye støttemure (der er en gammel mur af kampesten) og så skal der lægges fliser på alle 120 kvm, og laves nogle bede.
 
Vi starter lige med et par før-billeder:
 
 
 
 
 
Der graves og graves
 
Der blev fjernet 35 kubikmeter sten og jord 
 
Her langs huset skal der lægges knust beton så det er stabilt at køre på. Det er ikke der vi skal holde til hverdag, men ind indkørsel til gæster og opbevaring til traileren.
 
 
 
UGE 25:
 
Weekenden 22.-23. juni 2013 fik vi forstærkning af hele familien som kom til arbejdsweekend. Vi fik lavet en masse forarbejde, der er lang vej endnu efter de to dage, men en masse hårdt arbejde blev udført.
 
 
Der skulle fjernes ca. 150 store kampesten fra de gamle støttemure. Og de sad godt fast!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
Dette er bare nogle af de store sten fra muren, og inde/nede i jorden!
 
 
 
Nu med nedgravet kloakrør og rør til el
 
...og så måtte der skovles stabilgrus på igen!
 
Så er der snart klar til første flise må lægges
 
 
 
 
 
 
Da de planlagte 9 rækker fliser var lagt, fik Mette og Bodil deres vilje og fik lov at få en række mere på :-)
 
Men så måtte jeg også selv få lov at grave de ydeligere 28 cm x 1,5 meter jord og endnu flere store sten væk
 
Så er der klar til at blive støbt regnvandskinne ned, og få begyndt på støttemur
10. juli. Så er der begyndt på rampen. De tunge kantblokke på 30 kg/stk. støbes ned.
 
 
 
UGE 32+33:
Så blev det sommerferie, og vi fik hjælpere fra nordjylland igen. Sikke en hjælp, vi fik nået simpelthen så meget. Den hjælp kan vi ikke takke nok for. Og så i den varme!
 
 
 
 
 
 
 
 
Der skæres ud til det første bed
 
 
 
Disse dine sten fandt Bodil og jeg i jorden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Så kom der granitskærver. 1 ton 32-45 mm. store sorte jernbaneskærver, så flotte! Når de altså lige bliver vasket rene.
 
Hakker stadig af al den hårde jord for at gøre plads til støttemur
 
Så begynder man at kunne se det ligner noget!
 
3 nye magnoliatræer. Allesammen stjernemagnolia, 2 hvide og 1 lyserødt.
 
8x 300 liter spagnum, der burde være nok!
 
Første bed færdigt! Det er en hvid stjernemagnolia, Magnolia Stellata.
Kommer til at se således ud til foråret:
 
 
 
De store granitskærver
 
Så er der bed ved huset også. Der er pink japansk azalea "Melina" (rhododendron) og en Magnolia Stellata Rosea.
 
De bliver sådan:
 
Magnolia Stellata Rosea
 
Japansk Azalie Melina
 
 
Der laves bed i hjørnet
 
Der skal bare ikke mangle fiberdug. Vi er færdige med ukrudt!
 
 
 
Så er der købt japansk ahorn (Osakazuki) og syrenhortensia.
 
Den japanske ahorn bliver helt rød om efteråret:
 
 
 
 
I dette bed er der Japanske Azalea som hedder Kermesina Rosé, og de ser således ud:
 
 
 
 
Så fik vi ryddet det meste af jorden fra fortovet. Ca. 10 ture på lossepladsen med stort læs på traileren. Nu skal der sås græs, og måske til efteråret eller foråret, skal der plantes en lav hæk.
 
Dennis bygger støttemur
 
 
 
Så Vi manglede en idé til at mindske faldet i støttemuren, eftersom den er på en bakke, så vinkelsliberen skulle på prøve...
 
 
Og det lykkedes!
 
Jeg graver ud til det sidste bed. Det var ret hårdt at grave i stampet stabilgrus!
 
Her kan man se hvad der er fyldt på, ca. 15-20 cm. stabilgrus og 5 cm. afretningsgrus/sand.
De fliser flytter sig ingen steder!
 
Hvis man bare lader den lille længe nok... mon så den selv klarer det....
 
Her har vi plantet et opstammet hvid stjernemagnolia. Den bliver så fin med lys i til jul!
 
Endelig færdige med alle bede. Her er der lilla rhodondendron/azalea som hedder "Königstein" og en syrenhortensia.
 
 
Den lilla kommer til at se således ud
 
 
18. august 2013
Så er vi færdige med fliser, støttemur og bede!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Materialer:
  • Fjernet 35 kubikmeter jord og perlesten
  • Lagt knust beton hele vejen langs huset
  • Fjernet ca. 150 kampesten fra den gamle støttemur
  • 11 kubikmeter stabilgrus
  • 6 kubikmeter afretningsgrus
  • 120 kvm fliser, 28x28 cm herregård
  • 250 stk. kantblokke á 29,7 kg.
  • 1800 liter spagnum
  • 1 ton granitskærver
Så er vinteren gået. Vi fik sat hæk i efteråret, fjernet en masse jord, og nu er alle de fine magnoliatræer begyndt at blomstre.