Tilbage
Kakaosnitter
Kakaosnitter
Kakaosnitter
Kakaosnitter

Kakaosnitter

15 stk./1 bradepande
Min egen opskrift på de lækreste snitter

Ingredienser

Mørdej:
500 g. hvedemel
175 g. flormelis
300 g. smør
1 æg

Kokosmasse:
300 gr. kokosmel
350 gr. sukker
6 æggehvider
75 gr. kakaopulver
2 gr. hjortetak-salt (kan undværes, men det giver ekstra sprødhed)
1/2 dl. vand

300 g. mørk chokolade til pensling af kanterne
Hindbærmarmelade, 1 glas

Instruktioner

  • Mel og flormelis kommes i en skål, og smørret smuldres i.
  • Tilsæt æg og rør godt rundt. Evt. i røremaskine.
  • Ælt dejen til den hænger godt sammen og tryk/rul den ud i en bradepande beklædt med bagepapir. (Det er nemmest at rulle dejen ud hvis den er kølig og man gør det mellem to stykker bagepapir).
  • Prik lidt huller i bunden med en gaffel, og sæt bradepanden i ovnen ved 250º C, og bag bunden i 6-8 min.
  • Stil bunden til afkøling.
  • Kokos, sukker, æggehvider, hjortetaksalt, kakao og vand kommes i en gryde og det hele smeltes sammen til en "grødet" masse under svag varme. Tilsæt evt. lidt mere vand hvis massen bliver for tyk. Dog ikke for meget, den skal kunne holde formen når den smøres ud.
  • Smør hindbærmarmelade på den afkølede mørdejsbund og fordel herefter kokosmassen ovenpå.
  • Kagen sættes i ovnen igen, og bages videre ved 190-200º C i ca. 25 minutter
  • Kagen afkøles på en bagerist. Efter afkøling skæres kagen ud i snitter.
  • Smelt chokoladen over et vandbad og dyp kanterne heri, eller pensl det på.