Tilbage
Croquetas
Croquetas
Croquetas
Croquetas
Croquetas

Croquetas

Tilberedningstid : 90 Minutter
Ca. 15 stk.
Her de originale med svampe og skinke.
Kun fantasien sætter grænser for hvad man kan komme i Croquetas.

Ingredienser

100 g. smør
100 g. hvedemel
2 1/2 dl. mælk
Ca. 2 dl. hønsebouillon
150 g. blandede svampe (her er der brugt Portobello svampe og kantareller)
1 lille løg
Ca. 100 g. røget skinke, gerne Serrano
2 æg
Rasp
Citronbåde
Olie til friture

Instruktioner

  • Hak løget fint og klar det i smørret i en gryde.
  • Hak svampene fint og kom dem i gryden. Lad dem stege med i 5 minutters tid.
  • Tilsæt melet og bag det af til det begynder at gyldne.
  • Tilsæt mælk og bouillon lidt af gangen under omrøring. Lad opbagningen koge til den tykner.
  • Tilsæt finthakket skinke og smag til med salt og peber.
  • Lad blandingen køle helt af, evt. natten over.
  • Når blandingen er afkølet, former man spiseskefulde af den til små kroketter ca. på størrelse med en golfbold. Brug mel på hænderne da det ellers er meget klistret.
  • Vend kroketterne i sammenpisket æg og rasp og fritér dem i 180 grader varm olie til de er gyldne og sprøde. Der dryppes citron på lige inden de spises.
  • Man kan også servere en aioli (hvidløgsmayonnaise) til at dyppe i.