Tilbage
Små snacks med rødløgschutney og confiteret and

Små snacks med rødløgschutney og confiteret and

Fantastisk lille sprød snack/appetizer

Ingredienser

Confiteret and
1 rulle butterdej
3 rødløg, fint snittede
30 g. smør
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike / rødvinseddikke
2 spsk. appelsinmarmelade
Skræl af en øko-citron til pynt
Creme Fraiche 18%

Instruktioner

  • Chutneyen kan laves i forvejen og tærterne kan evt. bages et par timer før servering.
  • Chutney: Varm smør og olie i en stegepande over medium varme og sauter løgene indtil de begynder at brune.
  • Rør balsamico og marmelade i og fortsæt med at koge, indtil blandingen er sirupsagtig. Fjern panden fra varmen og afkøl i en skål.
  • Udstik 10 cm. (diameter) butterdejsstykker og placer det i små smurte runde tærteforme. Hvis du ikke har små tærteforme kan de bare bages som små runde plader.
  • Bag tærterne i den forvarmede ovn 190C i 12 -15 minutter, indtil dejen er gylden og sprød.
  • Andeconfitkødet skal steges tørt på en pande lige inden servering.
  • Ved servering: put en lille mængde af løgkompot og lidt strimlet confiteret andekød i de små tærter, pynt med appelsinskal og bittesmå toppe af creme fraiche.