Tilbage
Romkugler

Romkugler

Tilberedningstid : 30 Minutter
Ca. 8-10 stk.
Ufattelig nemt, og SÅ meget bedre end bagerens!

Ingredienser

Den nemme:
6 chokolademuffins / chokoladekage
1 hindbærroulade / anden roulade
1 marcarintærte
3-4 spsk. kakao
1 dl. kokosmel
5 spsk. romessens eller mørk rom (alt efter smag)
3-4 spsk. abrikos- eller hindbærmarmelade
Krymmel / kokosmel til pynt

For luksusudgaven:
tilsæt andre lækre kagerester, lidt revet marcipan og 100 g. smeltet mørk chokolade.
Jeg har desuden haft held med at tilføje både kiks, havregryn og andet i "dejen". Alt sødt kan bruges.

Instruktioner

  • Smuldr muffins og roulade, og vend det godt sammen så det er helt blandet. Dejen er nemmest at lave i en røremaskine, så bliver kagemassen glat og ensartet.
  • Rør kagemassen med romessens, marmelade og kokos. Hvis dejen er for tør kan der tilsættes mere marmelade, bliver den for klistret tilsættes havregryn, knuste kiks eller kokos. Smag til undervejs.
  • Sæt dejen til afkøling, så er den nemmere at arbejde med.
  • Tril dejen til kugler alt efter ønsket størrelse, og rul dem i krymmel. Opbevares i køleskab.