Tilbage
Pavlova
Pavlova
Pavlova
Pavlova

Pavlova

Tilberedningstid : 90 Minutter
1 bradepande
En lækker, frisk og nem sommerdessert

Ingredienser

2 dl. æggehvider
1 tsk. eddike
300 g. flormelis
250 g. marcipan (skal være koldt)
200 g. grofthakket mørk chokolade
50 g. grofthakkede mandler
1/2 l. piskefløde
2-3 spsk. Lemon Curd (kan undlades)
En masse frisk frugt. Jeg har brugt hindbær, jordbær, brombær, ribs, granatæblekerner og blåbær

Instruktioner

  • Tænd ovnen på 150 grader.
  • Rør æggehvide, eddike (skal i for at give den seje marengs) og flormelis stift.
  • Riv marcipanen på et rivejern (det er nemmest når det er koldt) og vend det i æggemassen. Tilsæt mandler og halvdelen af chokoladen og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og smør lidt olie på papiret så dejen ikke bager fast på papiret.
  • Vend nu hele marengsmassen ud på bagepladen og sørg for den er lige tyk over det hele.
  • Bag marengsen i ca. 45 min. til den er lys brun. Når kagen er bagt, så sluk oven og åbn lågen lidt. Så får kagen ikke et "chok" og falder sammen.
  • Lad kagen afkøle. Bunden kan sagtens laves dagen før, så skal den bare pakkes lufttæt så den ikke bliver blød.
  • Ved servering piskes fløde til skum og der vendes evt. Lemon Curd i og lidt hakket chokolade.
  • Pynt med alle de friske bær, og server straks.