Tilbage
Lakserillette med fennikelsalat

Lakserillette med fennikelsalat

4 personer
Den sprøde fennikel giver bid og friskhed til den røgede laks og er en perfekt forret.

Ingredienser

400 g. varmrøget laks, uden skind og ben
1 finthakket skalotteløg
1 dl. klippet frisk purløg
1 spsk. sennep
2 dl. Cremefraiche 18%
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
1⁄2 dl. friskpresset citronsaft

Fennikelsalat:
1 lille fennikel
1 tsk. brun farin
1 1⁄2. tsk. honning-dijonsennep
1⁄2 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
Friskpresset citronsaft
Groft brød

6 Portionsanretnings-ringe, eller små skåle

Instruktioner

  • Pluk laksekødet i mindre bidder.
  • Bland løg, purløg, sennep, citronsaft, creme fraiche, salt og peber i en skål og vend forsigtigt laksen heri.
  • Smag lakserilletten til og fordel den i 6 små skåle. Det er en fordel at fore ringene eller skålene med tilklippet bagepapir, så blandingen er til at vende ud på tallerkenen.
  • Stil dem tildækkede i køleskabet et par timer indtil servering. Kan med fordel laves dagen før.
  • Snit fennikel i så tynde skiver som muligt, på tværs af fibrene.
  • Bland farin, sennep, citronsaft, salt og peber i en skål og vend fennikelskiverne heri.
  • Mariner fennikelskiverne i ca. 2 timer ved stuetemperatur. Jo længere tid fennikelen marinerer, jo blødere bliver den.
  • Vend lakserilletterne ud på tallerkener og kom marineret fennikel på toppen og server sammen med brød.