Svinemørbrad i flutes
Tilberedningstid : 120 Minutter
3-4 personer
...også kendt som svinemørbrød.
Fantastisk nemt og meget anderledes.
Ingredienser
- 1 pudset svinemørbrad
- 1 flutes, det billige bløde
- Bacon i skiver, rigtig meget bacon i skiver
- 1 pakke parmaskinke (150 g.)
- Pesto
- Pikantost
- Rød peberfrugt
- Barbequesovs
Instruktioner
- Skær brødet på langs og smør den ene side med pesto, og den anden side med pikantost.
- Skær peberfrugt i små tern og læg på. Pak kødet ind i parmaskinke. Pres brødet godt om svinemørbraden.
- Flet en stor firkant af baconstrimler. Det er nemmest hvis baconen er helt koldt (Hvis man ikke er mester i at flette, eller giver op på halvvejen, så kan det også godt rulles om brødet, bare sørg for det sidder godt fast).
- Rul "bacontæppet" stramt om brødet, og hæft med kødnåle hvis nødvendigt.
- "Stegen" skal grilles på indirekte varme i ca. en time, ved 150 grader.
- Vend stegen hvert kvarter, og husk at give den lige meget hele vejen rundt, så den bliver flot rund og ikke firkantet.
- Den sidste halve time smøres med barbequesovs en gang imellem.
- Severes f.eks. med grillede majs, salat og nye kartofler.