Rejser / Egypten, Sharm El Sheik 2008

Egypten, Sharm El Sheik 2008

24/4-2008 - 1/5-2008

Vi rejste med Atlantis Rejser og boede på hotel

 Iberotel Grand Sharm

 

På denne tur til Egypten, sammen med Mettes forældre, fløj vi fra Billund til København, og derfra videre til Sharm. Så det var en længere tur inden vi kom derned.

Første dag tilbragte vi på at se det store flotte hotelområde, og ligge ved stranden og selvfølgelig snorkle ved det flotte korelrev. Mette nåede, trods solfaktor 30 (!) og højst en halv time i solen, at blive meget forbrændt!

Et par dage efter skulle vi på udflugt til Blue Hole. Vi blev hentet i jeep, hvorefter vi skulle på et par timers off-road kørsel igennem ørkenen. Vi så hvordan beduinerne lever og hvordan ørkenen egentlig ser ud. For at komme helt ud til Blue Hole, skal man på en lille tur på kamelryg. Da vi kom til Blue Hole var det begyndt at blæse meget op, så det var kun Dennis, Mette og guiden som turde tage en svømmetur i og omkring Blue Hole. Korellerne er blevet forholdsvis ødelagt af turister, men udenfor hullet var de stadig flotte.

Om onsdagen havde Faren fødselsdag, så der blev pyntet fint op på døren med flag og billeder. Vi havde også taget et lille flag med op til morgenbordet, men der blev kigget meget efter os af tjenerne, så det fjernede vi hurtigt igen. Man skal måske ikke lige reklamere for meget med at man er dansker. Vi havde denne dag været oppe kl. 6 (!) for at komme ned og snorkle ved solopgang hvor alle de spændende og farlige drage/løve-fisk er ude.

  •  Klik her for at se undervandsbilleder

 Ellers gik dagene med sol, snorkling og afslapning, dejlig mad og drinks, det er jo ingen problem med all-inclusive ;o)

Der skal bestemt ikke gå for lang tid før vi skal til Egypten igen.